Gør jeres HR-system intelligent med AuriAI
AuriAI er en AI-drevet HR-platform, der integreres direkte med dine eksisterende SaaS-løsninger som Talentech, Emply, HR-ON, HiBob, Personio, SuccessFactors og Workday. Vi hjælper HR-teams med at automatisere komplekse processer, som standard HR-systemer ikke kan håndtere.
AuriAI skaber sikre datapipelines, automatiserer manuelle procedurer og leverer AI-drevet HR-analytics. Du får dyb indsigt og hurtigere beslutningsgrundlag – uden at skulle skifte platform.
AuriAI erstatter ikke dit nuværende HR-system. Det kobler sig på via API og aktiverer de data, du allerede har, og skaber øjeblikkelig værdi.
AuriAI omfatter:
- Autonome HR-agenter: De følger f.eks. op på udløbne kontrakter, spotter unormalt fravær, sender påmindelser før vigtige deadlines, sender ugentlige specifikke rapporter - eller udsender ad-hoc spørgeskemaer til specifikke ledere/medarbejdere. Det er nemmere end nogensinde før, og der er nærmest ingen begrænsninger.
- AI-Chat - Spørg og få svar: Glem alt om manuel rapporttrækning i komplekse systemer. Med vores AI-chat kan du stille direkte spørgsmål som: "Hvor mange medarbejdere vil være berettigede til at gå på pension inden 2030?" eller "Hvilke afdelinger risikerer medarbejdermangel næste år?". Du får præcise svar og visuelt indblik på få sekunder.
- Proaktiv trivsel og dataindsigt: AuriAI integrerer med Microsoft 365 for at analysere arbejdsbyrder og kommunikationsmønstre i hele organisationen. Ved at overvåge mødetæthed og e-mailbelastning kan platformen spotte tegn på overbelastning og stress, længe før det viser sig i en trivselsmåling eller en opsigelse.
100% datasikkerhed, 0% spildtid
Med en fuldstændig sikker AI-chat minimerer du tidsforbruget på administration og rapportering. Det frigør vitale ressourcer, så HR i stedet kan fokusere på strategisk udvikling, medarbejdertrivsel og virksomhedens vækst.
Fuld audit log
Hver forespørgsel til AuriAI logges fuldt ud - spørgsmål, svar, hvilket analyseværktøj der blev brugt, og hvilke data svaret bygger på. Hver log-post er kryptografisk sikret, så I altid kan dokumentere, præcis hvordan AI'en er blevet brugt - til gavn for jeres egen kontrol og compliance med EU's AI-forordning.
Skabt til virksomheder i vækst
AuriAI er den ideelle løsning til vækstvirksomheder, der er vokset ud af standardfunktionerne i deres nuværende HR-system – men som vil undgå et tungt og dyrt systemskifte fra f.eks. Emply eller Talentech til en enterprise-løsning. Du har allerede dataene. AuriAI gør dem handlingsorienterede.